Vådmontering af folie
Folieshoppen.dk anbefaler som udgangspunkt altid at du vådmonterer folien. Særligt hvis du aldrig har prøvet at montere folie. Når du vådmonterer kan du nemt justere folien undervejs. Folien binder først til emnet når den er helt tør (efter ca. 24 timer)
- Sørg for at emnet er helt rent.
- Lav en blanding med f.eks. 1 liter vand og 6 dråber sulfo. Blandingen kan blandt andet laves i en forstøver eller skål.
- Spray blandingen ud på emnet – hold ikke igen. Jo mere vand du bruger, jo nemmere er det, at montere folien.
- Afmonter papiret på bagsiden af folien og monter herefter folien på emnet.
- Brug en vinduesskraber eller den medfølgende plasticskraber til at skrabe vandet væk mellem folien og emnet.
- VIGTIGT! Vandet skal skrabes helt væk ellers danner der sig “vand lommer” mellem emnet og folien!
- Vent til folien er HELT TØR. Der går ca. 24 timer.
- Herefter kan du skære folien til. Brug en skarp hobbykniv.
Se her, hvordan du vådmonterer folie
Tørmontering af folie
Montering anbefales, hvis du har prøvet at montere folie tidligere, eller hvis du skal dække en mindre, vandret flade. Vær særligt opmærksom på, om der dannes luftbobler undervejs. Hvis du opdager en luftboble kan du forsigtigt trække folien af, og presse luften ud af boblen.
- Sørg for at emnet er totalt rent.
- Afmonter papiret på bagsiden af folien i et af hjørnerne.
- Monter nu folien til emnet og træk langsomt papiret med af, samtidig med at du bruger den medfølgende skraber til at fjerne alle luftbobler.
- Herefter kan du skære folien til. Brug en skarp hobbykniv.
Se her, hvordan du tørmonterer folie
Montering af streamer på vindue
1. Rengør overfladen grundigt inden påsætning.
2. Træk bagpapiret af folien og placer den henover overfladen. Vær ikke bange for at det klistre sig fast da du nemt kan løfte wrapping folien væk igen.
3. Du bruger nu din plasticskraber til, at montere folien på emnet samtidig med at du bruger den ene hånd til at holde folien oppe.
Se her, hvordan du monterer streamer på vindue.
Luftbobler i folie
1. Hvis der er kommet luftbobler i folien, efter at du har monteret den, kan du nemt med en hobbykniv fjerne dem.
2.Prik et lille hul i luftboblen med kniven og tryk boblen væk med fingeren.
3. Efter at have prikket alle luftbobler væk – brug plastikskraberen til at køre henover hele fladen.
Se her, hvordan du nemt fjerner luftbobler i folie.
Samling af folie
1. Sæt de stykker folie der skal samles lidt henover hinanden.
2. Sæt skraberen langs kanten af samlingen og skær forsigtigt med en skarp kniv.
3. Løft forsigtigt den øverste folie og fjern det overskydende.
4. Kør skraberen henover samlingen.
Se her, hvordan du nemt samler flere stykker folie.
Montering af folie bogstaver
1. Rengør overfladen hvor produktet skal sidde.
2. Frigør et lille stykke af bagpapiret, og fastmonter produktet på fladen.
3. Fjern efterfølgende papiret samtidig med, at du kører en skraber henover.
4. Når hele produktet er monteret, kan bagpapiret fjernes, og de løse bogstaver/tal står tilbage.
Se her, hvordan du monterer udskårede bogstaver/tal i folie.
Lysindfald på sandblæst folie
Vi får ofte stillet spørgsmålet om, hvor gennemsigtig sandblæst / frosted / vinduesfolie er.
Derfor har vi lavet denne video, så man kan se, hvor tæt på man skal, for at kunne se omridset udefra.
Sandblæst folie skærmer af, men bevarer samtidig lysindfaldet.